Kaptajnen, Løjtnanten – og Trofeo Molteni

En let diset sensommer-formiddag. Det pittoreske landskab på Hindsholm ligger og venter.
Kaptajnen & Løjtnanten er klar.

Der skal køres Trofeo Molteni – en hyldest til det klassiske partidskørsel Trofeo Baracchi, der blev kørt fra 1949 til 1991 i Bergamo, Italien. Scenen er Hidsholm nord for Kerteminde.
Der køres i 3 klasser: 1970’erne, 1980’erne og 1990’erne. Kasper og jeg stiller op i klasse 1970’erne.

Foran os ligger 47,8 km på en let kuperet rute på små forblæste lande- og sogneveje på Hindsholm.

Jeg har gode ben i starten. Kasper lider lidt – men vi kommunikerer godt. Bliver én organisme. Holder et hårdt tempo.

Kasper bliver stærkere – og tager nogle hårde lange føringer i vinden. Jeg sætter tempoet på bakkerne.
De sidste 20 km kan jeg mærke, at jeg er ved at have udsolgt. Jeg lider. Kasper bliver stærkere og stærkere – og tager over på de kritiske steder.

Vi kører i mål i tiden 1:19:52. Det gav en 1. plads klasse 1970’er – og en samlet 3. plads.

Tak for kampen.

Published by