Over 4 bjerge på stål og i uld

La Marmotte 2014 – 174 km og 5000 højdemeter som i 1970’erne.
Vi har alle set dem. De klassiske billeder af legenderne, som slider sig op ad de mytiske bjerge på deres stålcykler og iført cykeltøj i merinould. Hvordan mon det var? Det satte jeg mig at afprøve – at køre La Marmotte i et 1970’er setup.

Det er sent eftermiddag torsdag 3. juli 2014. Jeg triller jeg ned af Alpe d’Huez. Jeg vil teste, hvordan stigningen med de 21 hårnålesving er på min Eddy Merckx Repika – og specielt, hvordan det vil være, at køre den 13 km lange stigning op med 42-28, som den letteste gearing.

Eftermiddagssolen står og bager ubarmhjertigt på hylderne op mod Alpe d’Huez. Testkørslen gå ganske godt. Jeg finder hurtigt en god rytme i mit tunge gear. Mit testtid fra bunden til første målstreg i Alpe d’Huez blev 01:03. Jeg er optimistisk før det kommende løb.

Vækkeuret ringer kl 05.00.

Det har regnet hele natten. Jeg hopper i merinouldcykeltøjet. Propper en avis ind på maven.
Jeg er klar.
Starten er lettere kaotisk, men hurtigt bliver der mulighed for at komme afsted. Og derudaf. Jeg giver stålcyklen en spand kul. Der er 10 km flad vej frem mod starten af Col du Glandon.

Jeg har gode og friske ben da jeg rammer Col du Glandon. Den er blid i starten. Først halvvejs oppe, efter en lille nedkørsel, napper den alvorligt i lårene. Jeg ligger i 42-26 og holder en god fart hele vejen opad. Jeg overhaler konstant. Alt spiller.

Jeg kommer op på toppen af Glandon med rigtig gode ben – kun 1:51:43 efter start. Jeg tanker mine to 0,5 liter dunke op, drikker en halv cola og stoppede en plastikpose ind på maven – og så starte jeg nedkørslen med Saint Colomban des Villards.

30 km flad kørsel i dalen ligger og venter.  I Saint Michel de Maurienne drejer jeg skarpt til venstre, under en en viadukt – og dér står der to vejskilte:

Col du Telegraph 14 km – Col du Galibier 36 km

Så er der serveret..!

Telegraph er betydelig hårdere

end nogensinde; store dele af asfalten er raspet i overfladen. Derudover er temperaturen tæt på de 30 grader – og solen bager. Jeg tager hjelmen af ved det første vanddepot. Hænger den på styret – og gennemvæder min kasket med vand.

Jeg når toppen af Telegraph. Har stadig gode ben. Lige efter Valloire går det ubønhørligt opad. En snorlige og bred vej, som ligger i læ og i bagende varme. Jeg koger – og der er 16 km til toppen af Galibier.

Ryttere sidder eller ligger i vejsiden. Deres blikke er tomme. Opgivende.

Ved et depot fanger jeg et kvart flüte og 4-5 skiver skinke. Hælder lidt rent vand i den ene dunk og energi i den anden. Lidt koldt vand ned ad nakken – og i kasketten – og så rullede jeg videre mod toppen.

Jeg rammer et fantastisk flow.

God stabil rytme i det tunge gear og en langsom, men dyb vejrtrækning. Solen er forsvundet bag skyerne – og jeg kan mærke, at det bliver lidt køligere. Vejen flader lidt ud. Jeg rejser mig op, smider kæden op på stor klinge og kører 52-26.

De sidste fem kilometer på Galibier er hårde for alle. Rytterne er møre, og her tager stigningsprocenterne for alvor fat. Jeg kan mærke, at der ligger en krampe på lur i begge baglår. Jeg sætter farten ned til ”damage control”. Det virker.

På toppen får jeg tanket energi i dunkene. Fylder lidt i lommerne og får spist en muffin. Jeg bunder en cola og en lille pakke rosiner. Jeg er klar til 50 km nedkørsel.

Mine Velofelx Master 23 mm dæk synger.

De er en ren nydelse i kurverne. Mine gamle Campagnolo Nouvo Rekord bremser har det fint. De er lette at dosere – men bremseklodserne hyler lidt. Hastigheden kommer over 70 km/t. Jeg har selvfølgelig ikke cykelcomputer på – eller andet nymodens udstyr. Men jeg fornemmer – og mærker farten.

Alpe d’Huez stigningen,

med sine berømte 21 sving, starter lige på og hårdt med over 10%. Der er fuld sol – og varmt som i en pizzaovn. Jeg mærker med det samme, at mine ben er gode. Jeg har god fart i cyklen og ligger og overhaler konstant. Flere ryttere sidder i skyggen i vejsiderne. Kogte. Brugte. Færdige.

Jeg når 5. sidste sving, og kan begynde at mærke, at er en krampe på vej. Ikke i baglåret denne gang. Jeg sætter farten ned til ”damage control” endnu engang. Det virker.

Jeg trillede over målstregen – klokken lidt i fem.

Den officielle sluttid er: 08:17:38

Published by

Skriv et svar